mandag den 15. oktober 2012

Smugkig

Det lille hjem er stadig under forvandling. Vores spisebord og sofabord er stadig ikke kommet hjem. Lampen mangler stadig at blive malet og få den turkise stofledning, hynderne til vores nye Hay stole er heller ikke kommet hjem endnu. Ydermere har vi en lampe til vores læsekrog, der mangle en skærm. Vores teak kommode, skal vi også lige ha' malet rammen sort på....
Men her er da et lille smugkig:

Sommerhus i Dyngby

Vi har jo ikke afholdt sommerferie i år. Vi har derfor taget drengene ud af institution i 14 dage, og hvor har det været skønt. Vi har været i sommerhus, Kattegatcenteret, ved havet, gået ture, leget, lavet græskarhoveder, cyklet ture, været i svømmehal og meget mere....

lørdag den 22. september 2012

tirsdag den 11. september 2012

Nye tiltag og indkøb

Der er rigtig blevet handlet ind, og skiftet ud, i det lille hjem. Vi har været på marked med drengene, der selv fik lov at handle og ha' lidt penge. Ældste Sønnen var rigtig stolt, når han afleverede en guldmønt, og fik en bil i bytte. Det blev til masser af biler, toge, en kuffert, bøger, en harmonika, en bilgarage, et tæppe med bilbane, en gravko, Playmobil og en masse andet....

Vi har også handlet en del på Trendsales på det sidste. Det er bl.a. blevet til nogle skønne slanger til drengenes senge, regntøj af ynglingsmærket Småfolk, en gul sætterkasse til Yngste Sønnens værelse, nogle små Kaj & Andrea figurer og nogle skønne vaser fra W. Germany.