Angus

Angus Elgo Holm! Vores øjesten, vores lille skat, vores lillebror, vores stjerne på himlen, vores englebarn!
Vi elsker dig, vi savner dig og ville ikke være dig foruden!!

Termin var fredag den 20. marts 2015, lillebror sparker rundt, og ingen tegn på at fødslen går i gang.

Mandag den 23. marts 2015 kontakter jeg jordemoderen, da jeg ikke synes lillebror er særlig aktiv. Jordemoder og læge konstatere, at der desværre ikke længere er hjertelyd. Lægen råder os til at tage hjem til vores drenge (4 år og 5 år på det tidspunkt) og komme igen dagen efter, hvor fødslen skal sættes igang. Det pointeres at en naturlig fødsel er bedst. Vi græder i et væk, sammen med drengene og mormor og morfar, og prøver at forstå situation. Forstå hvad det er, der sker. Forstå at vi nu har mistet vores søn!

Tirsdag sættes fødslen igang med piller. Det værende 4 piller hver 4. time med start kl.10.30 og så bare vent på at fødslen går i gang. Det ender med 16 piller og til sidst 1 sovepille, så jeg kan få lidt søvn, da jeg ikke har sovet siden natten til mandag.

Onsdag morgen, den 25. marts 2015 kl.04, begynder veerene endeligt. Der lægges omkring kl.08 en epidural blokade, således at de eneste smerter jeg skal koncentere mig om, er den store isende smerte i mit hjerte! Klokken 10.02 kommer den skønneste store dreng til verden. 4696g og 56cm er hvad vores lillebror Angus måler. Og han er helt perfekt. Han ligner de andre, bort set fra, at han ikke åbner øjene og ikke skriger! Klokken 13.00 kommer mine forældre med vores store drenge og min søster. De tager det hele i stiv arm. De nusser ham, og er stolte sotrebrødre. De giver ham hver en fin lille buket blomster. Mormor og morfar har et fint tæppe og lille bamse med til ham.

Vi ville være sikre på at drengene så deres bror. Når man i den alder høre om døden, kan man nemt forstille sig skelletter og den slags. Og vi ville være sikre på at de forbandt deres bror med en rigtig fin bror!

Senere kom præsten forbi. Efter længere snakke med os, velsignede og navngav hun vores lille guldklup.

Angus Elgo Holm, vores øjesten, vores lille skat, vores lillebror, vores stjerne på himlen, vores englebarn! Vi elsker dig, vi savner dig og ville ikke være dig foruden!!

DU ER SØD, DU ER BLØD, DU ER FIN, DU ER MIN! 

Meget er sket

Det er længe siden. Fire år cirka. Men jeg er her. Ved ikke om jeg har nogle følgere mere, men dem, som kender mig fra Instagram ved jeg er super aktiv der.
Jeg har bare ikke rigtig kunnet finde ro til de længere og større indlæg. Har nydt at det går nemt og hurtigt med instagram. Samtidig går jeg pudsler lidt med, om jeg skal beholde bloggen, eller helt nedlægge den. Der er nogle layoutmæssige udfordringer, jeg ikke helt har styr på endnu.
En meget kort opdate lyder: Vi har fået to drenge siden sidst. Angus og Wilas. Angus mistede vi og han bor nu i vores hjerter. Han fortjener sit eget indlæg med en ordtlig tekst, som kommer senere. Wilas er nu den yngste i flokken og han lever i vildeste og bedste velgående. Han fortjener også sit eget indlæg og det skal nok komme. Og så er Jon og jeg blevet gift. (endelig) Silas og Vitus er begge startet i skole, og Wilas er startet i vuggestue.
Men tilbage det er jeg, i hvert fald for nu. Så må vi se hvad det bringer.
De to første billeder er af Wilas. Det sidste er af Angus.