lørdag den 14. juni 2014

Sommeren er her

Elsker simpelthen vores dejlige Danmark. Her er vi så heldige at kunne nyde både sol og sommer, samt vinter og kulde. På den måde når man (næsten) aldrig at blive træt af det ene, før det andet er over os. Og nu er sommeren bestemt over os. Og vi nyder det.

Denne weekend har stået på hygge, strandtur, skoldkopper og leg.





søndag den 11. maj 2014

Mine elsklinge

Jeg ELSKER min familie. Jeg elsker min skønne mand, som egentlig ikke er min mand på papiret, da vi ikke er gift. Men vi har kendt hinanden siden vi var små. Været kærester i teenageårene. Og fundet sammen igen som voksne. Vi har boet sammen i ni år, så jeg kalder ham altså for min mand. (Måske bliver vi gift en dag)
Jeg elsker vores skønne vilde sønner. De er så ens, og samtidig så forskellige. De er så tæt på hinanden, og samtidig så langt fra hinanden.
Jeg ELSKER alle mine tre mænd.
Måske man skulle følge moden, og få dem foreviget med en tattoo? Er lidt pivet på det område, så må vente lidt. Skal lige overvinde skrækken.




onsdag den 23. april 2014

Påsken 2014

Ah påsken! Den kommer perfekt hvert år. Men når lige at tænke på, om det ikke er ved at være på tide med nogle fridage, og bum så kommer påsken. Og igen i år var vi så heldige at blive inviteret med i sommerhus i Jegum Ferieland ved Blaavand og Henne strand.  Mine forældre har de sidste  fem år inviteret min søster og hendes familie, og jeg og min familie. Alt i alt en god håndfuld. Det er så skønt, og nu hvor drengene er blevet større kan de også huske det, og de yder det mindst ligeså meget som os andre. 

I år var vi i et lækkert badeland ved Hvidbjerg Strand Camping, se evt mere her. Vi var på ture til Blaavand, Oksbøl og Henne Strand. Vi klappede geder og så små gedekid. Vi spillede spil, cyklede lavede bål og spiste is. Og påskelørdag kom påskeharen forbi med masser af små æg, den havde spredt rundt i haven. 

Tak for nogle skønne dage, vi glæder os allerede til næste år.




fredag den 28. marts 2014

Livet er skrøbeligt

Vi har, på hårdeste vis, oplevet hvor skrøbeligt livet kan være. Min far, drengenes morfar, blev lidt dårlig i tirsdags. Han blev utilpas og følte det som havde han vand i hovedet. Før vi ved af det kaster han op og er så svimmel at han ikke kan stå eller gå selv. Det skal siges, han er kun 53 år, meget aktiv og vild med at cykle. Han har flere lækre cykler, og deltager i flere forskellige løb.

Han bliver hurtigt kørt på Aarhus universitets hospital. Han har haft en blodprop i hjernen. Han ser dobbelt, er svimmel, munden hænger lidt og højre side af kroppen gør ikke helt som han beder den om. Han bliver MR-scannet flere gange, og for fortaget masser af forskellige undersøgelser. 

Der hele er meget uvirkeligt. Min mor, min lillesøster og jeg er ved ham hele tiden. Han ligger stadig på sygehuset. Han er ved sin fulde fem og taler som han plejer. Men han har klap for øjet, bruger rolator når han går og er meget træt hele tiden. 

Jeg priser mig lykkelig at han og vi, slap så "billigt" i forhold til situationen. Men hvor er det hårdt. Min far. Den stærke mænd. Min støtte. Min helt. Min klippesten. Han var jo udødelig. 
Tingene er sat noget i perspektiv. Jeg skal miste ham, og min mor, én dag. Det er jeg langt fra parat til, og kan slet ikke forestille mig vores liv uden dem!  Hvis jeg kunne bestemme, boede vi alle i et stort fælles hus for altid! 

Vi er en meget tæt knyttet familie, der står sammen i enhver situation. Vi ses flere gange om ugen, taler i telefon endnu flere gange om ugen, og jeg elsker det! Elsker dem og vores måder at være en familie på.






tirsdag den 25. marts 2014

Friske blomster

Dejlige friske roser, levende lys, en skøn krukke fra Kähler, en herlig kobberskål fra Søstrene Grene og en skøn illustration af Sofie Børsting. Friske frugter, smoothie, chokoladekage i selskab med Royal Copenhagen.







onsdag den 19. marts 2014

Alene tid med ældste sønnen

I går havde jeg en fridag sammen med ældste sønnen Silas. Vi sov længe (7.00) hyggede om morgenmaden og talte om livet i børnehaven. Efter morgenmaden pakkede vi vores tasker, med håndklæder og badetøj. Satte os i bilen, skruede højt op for radioen og kørte mod Aqua Forum Horsens. Her nød vi masser af leg og bobler i de store bassiner. 

Bagefter kørte vi på baby-visit, og bød granfætteren velkommen i familien. Herefter stod den på let frokost på lille café. Med mætte maver, kørte vi mod byen Hovedgaard. Her besøgte vi Oldemor.
Alt i alt en skønne skønne dag.








lørdag den 15. marts 2014

Yngstesønnen

Forleden var Vitus rigtig skidt. Han var derfor hjemme i tre dage for at komme ovenpå. Selvom han er noget mat i ansigtet, synes jeg disse billeder blev rigtig gode af ham.

Han er så tænksom og ivrig efter at lære. Nogle gange køre det alt for hurtigt, på øverste etage.





Drengenes outfits

Vitus i bukser fra Name It / bluse fra Hjorth Cph / t-shirt og skjorte fra H&M 




Silas i bukser, t-shirt, skjorte og jakke fra H&M / sko fra ByKier




Silas i bukser fra Name It / bluse fra Danefæ / vest fra PompdeLux / hue fra Tiger / sko fra ByKier



torsdag den 13. marts 2014

En Hama dag

Vi ELSKER perler. Har lavet masser af forskellige ting i perler. Almindelige plader, sjove motiver, skåle, ophæng o.s.v.
Denne gang blev det også til påskeæg.










onsdag den 12. marts 2014

Foråret er over os

Og her nyder vi solens stråler. Vi har grillet og spist, både frokost og aftensmad, ude på terrassen i denne weekend. Vi har piftet op med blomster inde, og sået de første spire til blomsterkasserne.
Vi har nydt det har vi.