mandag den 28. maj 2012

Pinseferie i sommerhus

Den 1.april rundede min mormor 70år. I den forbindelse ønskede hun sig stort set kun oplevelser med familien i gave. Og det fik hun bl.a. af os. En tur i sommerhus, i Jegum, i pinsen. Vi var mine forældre, min søster, hendes mand og deres to sønner og hund, os og voresto sønner og så selvfølgelig hovedpersonen, min mormor.

Og det var perfekt. Huset er stort og lækkert, på sommerhus-måden, masser af værelser så drengene kunne sove i fred for forældrenes snorken og prutten. I køkkenet er der et stort langbord, hvor vi alle kunne sidde samlet.

Grundet det dejlige vejr, var vi ude hele tiden. Ude i den dejlige sol i den store have, eller på tur. Turene gik mest til Blåvand og Henne Strand, som begge er nogle fantastiske byer.
Nogle fik farve, nogle blev røde og de mindste blev hvide af alt det solcreme.

mandag den 21. maj 2012

Cirkus Cirkus Cirkus

På Vitus, værelse er der fortiden cirkustema. Går egentligt ikke ind for dyr i fangeskab, og vi har da heller aldrig været i et cirkus med drengene, udover Cirkus Sumarum. det hele udsprang af at jeg faldt over den skønneste børne bog Luffes Løver. Den er skrevet på rim og med nogle rigtig fine illustrationer. Drengene er vilde med den skønne bog.

Familietur

Jeg må sige, at de sidste par dage har stået i børnenes og familiens tegn. Vi startede med cirkusbesøg torsdag. Fredag var farmand på arbejde, og vi andre tre hyggede på terrassen og legede dagen lang. Da farmand kom hjem, cyklede vi alle til Bygholm Park og foderede/legede med alle ænderne. Lørdag var farmand til hjemmeværn, imens vi andre tre cyklede og øvede på de nyindkøbte løbecykler. Senere gik turen ud i det grønne, og sluttede med pudekamp midt i stuen. Søndag kørte vi i Madsby Parken i Fredericia, på loppemarked og sluttede dagen af med leg og is i Mormor's og Morfar's have.
TAK for en fantastisk weekend.

tirsdag den 15. maj 2012

Rokering

Da vores skønne Vitus, stadig ikke vil sove igennem om natten, er vi nu begyndt at forsøge os med andre metoder. (vi er desperate, har ikke sovet ordentlig siden januar 2011) Vi har sågar forsøgt os med healing, det virkede én enkelt nat, som også er den eneste han har sovet igennem. Har sådan ondt af den lille fyr, mener jo han har brug for en god nats søvn. Han virker dog ikke mærket af det om dagen.

Nu har vi så flyttet rundt på møblerne på hans værelse. Nogen "kloge" folk nævnte noget med jordstråler, der kan forstyre nattesøvnen. Derfor står alle møbler nu anderledes. Og nye billeder er sat op.

Så må vi se om det virker...




fredag den 4. maj 2012

Vindueskiggeri

I dag var vi, blandt mange andre ting, på vindueskiggeri i Horsens indre. Der var, udover masser af konfirmationer, mountainbike løb gennem byen. Der er som en opstart for det store Giro d' Italia, der køre i byen på mandag. Hele byen er stort set lukket for biler, så de fleste har fri fra arbejde.
Men hvor om alting er, så fik vi kigget vinduer. Og nu er der ingen undskyldning for idéer til Morsdag!! Alt blev peget ud.