onsdag den 23. april 2014

Påsken 2014

Ah påsken! Den kommer perfekt hvert år. Men når lige at tænke på, om det ikke er ved at være på tide med nogle fridage, og bum så kommer påsken. Og igen i år var vi så heldige at blive inviteret med i sommerhus i Jegum Ferieland ved Blaavand og Henne strand.  Mine forældre har de sidste  fem år inviteret min søster og hendes familie, og jeg og min familie. Alt i alt en god håndfuld. Det er så skønt, og nu hvor drengene er blevet større kan de også huske det, og de yder det mindst ligeså meget som os andre. 

I år var vi i et lækkert badeland ved Hvidbjerg Strand Camping, se evt mere her. Vi var på ture til Blaavand, Oksbøl og Henne Strand. Vi klappede geder og så små gedekid. Vi spillede spil, cyklede lavede bål og spiste is. Og påskelørdag kom påskeharen forbi med masser af små æg, den havde spredt rundt i haven. 

Tak for nogle skønne dage, vi glæder os allerede til næste år.




5 kommentarer: