tirsdag den 28. januar 2014

Lidt modgang

Jeg har en stofskiftesygdom


Det sidste års tid, har livet været lidt op af bakke. Udover ledighed, og hvad det medføre, har der været nogle fysiske udfordringer. Jeg begyndte at føle mig meget træt og tung i hele kroppen. Lysten til at være deltagende, ikke bare i dagligdagen, men deltagende i alt, var nærmest forsvundet. Energien var væk. Jeg kunne sove hele tiden. Jeg var simpelthen konstant træt. Samtidig frøs jeg hele tiden. Jeg gik med flere lag tøj, tykke trøjer og to par sokker. Mit hoved var helt oppustet, og mine øjne hang. Jeg mistede lysten til mad, og spiste næsten intet. Dog tog jeg på i vægt. Jeg følte mig forstoppet og havde uregelmæssige toilet besøg. Min hud blev voldsom tør, og jeg begyndte at skalle. Uanset hvormeget fugtighedscreme jeg påførte, hjalp intet. Når jeg cyklede gik det så langsomt, at cyklen nærmest gik i stå.
Alt dette, plus meget mere, fik mig dog ikke til at overveje et lægebesøg. Jeg troede selv at grunden måske var to graviditeter lige oven i hinanden, dovenskab og lidt små depression.

Men da jeg begyndt at snuble over ordene når jeg talte med andre, og følte min hjerne ikke kunne følge med. Når jeg kiggede på mine drenge, som legede og kaldte på mig, og så bare følte at deres stemmer blev længere og længere væk, og jeg blev trukket væk i den modsatte retning. Da min menstruation pludselig ophørte, og havde været manglende i flere måneder. (vidste det ikke kunne skyldes en eventuel graviditet!)
Da var jeg klar over at noget måtte være galt.

Manden min og jeg tog til lægen, som straks beordrede blodprøver og ny konsultation ugen efter. Sådan blev det dog ikke. Alledere dagen efter ringede lægen om morgen, og bad komme med det samme. For at gøre en lang historie lidt kortere, var mine tal helt galt. De skulle ligge mellem 0,4 - 4, og mine viste langt over 130 og jeg var på vej mod nyresvigt. Det hele er endt med piller resten af livet, og jævnlige kontroller hos lægen.

Sidenhen har så været så heldig at få fast arbejde. Medicinen hjælper også, så energien er på vej tilbage. Og jeg ser frem til at kan blive mig selv igen.

Og som om det så ikke var nok, ja så har jeg også opdaget en stor bule bag mit venstre øre. I første omgang mente lægen det måtte være en fedtknude. Jeg fik så taget en ultralyd, hvilket viste at det ikke var en fedtknude. Er sidenhen blevet scannet, hvilket ikke har kunnet fastsætte hvad det er. Skal derfor indlægges på Aarhus Universitetshospital, i fuld narkose og ha' fjernet mit lille horn. Herefter må vi så se hvad det kan være.




10 kommentarer:

  1. Sikke da et år!!! Godt du til sidst kom til lægen.. kan du så klare den med piller eller skal du også i dialyse? og ikke rart med knuden bag øret, jeg krydser fingre for at det, uanset hvad det er, er godartet ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de søde ord.
      Ja det har været et hårdt år. Men heldigvis går det den rette vej. Min dosering af piller er blevet ændret nogle gange, og er sat godt op. Så lægen mener vi kan nøjes med pillerne. Ang. mit lille horn, så krydser vi fingre herhjemme. Og venter, og ser tiden an.

      Louise Siri

      Slet
  2. Sikke en omgang.
    Håber på det bedste og sender et stort trøsteknus herfra.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja helt nemt har det ikke været.
      Takket for trøsteknus!!

      Louise Siri

      Slet
  3. Sikke noget - rigtig godt bedring, håber det er noget ganske harmløst og at du snart er på benene (:

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg skam også at det er. Men væk det skal hornet, har nemlig svært ved at ha' briller på. Operationen er på fredag den 7. februar, så er snart overstået!

      Louise Siri

      Slet
  4. Wasir atau sering disebut ambeien (dalam bahasa inggris atau latinn disebut Hemorrhoid dan dalam bahasa kedokteran disebut Piles) adalah penyakit atau gangguan pada anus dimana Sphinchter Ani atau bibir anus, mengalami pembengkakan yang kadang-kadang disertai pendarahan

    SvarSlet