En meget meget kold dag i januar 2016 køre Jon og jeg på Horsens Sygehus til en planlagt igangsættelse af fødslen af vores kommende søn. Jeg er i uge 38+1 og det er dagen efter Vitus' 6 års fødselsdag. Husker ikke meget fra hans fødselsdag. Jeg prøvede at hanke op i mig selv og være tilstede. Men det var svært. Angsten for at jeg igen skulle fortæller ham og Silas, at endnu en lillebror var død, var ikke til at bærer. Denne graviditet var den længte og håtdste psykisk og fysisk! Jeg kunne ikke tror på at han havde det godt inde i maven. At jeg ville få en levede baby i armene. Jeg fortalte Silas og Vitus, flere gange om dagen, at han havde det godt, og at han nok skulle komme med hjem. Men jeg troede ikke selv på det!
Ikke før I det sekund at jeg hørte hans skrig, og vores søde jordemoder Karina, lagde ham i mine arme og han kiggede op på mig med de smukkeste øjne! Jeg hylede! Jon hylede! Karina hylede! Og vi holdte alle om hinanden og lykken var gjort! Wilas Elgo Holm var kommet til verden. Den 21.01.16 kl.01.55. Med en kampvægt på 3856g og 52cm. Ikke den største af vores drenge, men bestemt den yngste og helt perfekte lillebror til vores familie.
Jeg havde en lillebror med hjem til mine store drenge! Vi gjorde det sgu Wille! Angus, din storebror som er en stjerne på himlen, ham skal du høre om! Han er nemlig en del af vores familie! Han er din storebror og de stores lillebror!
DU ER SØD, DU ER BLØD, DU ER FIN, DU ER MIN!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar