Outlander

Er man til gammel historie og kærlighed, er serien "Outlander" lige noget for dig. Den skulle lige have et afsnit eller to før den fangede mig. Det her aspekt med, at rejse gennem tiden, skulle jeg lige vende mig til. Men som storfilmen "Breaveheart" er der bare noget ved det skoske højland, mænd med langt hår og klit, som fanger.
Og ikke mindst kærligheden mellem hovederpersonerne Claire og Jamie. Denne kærlighed er opbygget rigtig fint, over flere afsnit, der gør den mere tro.
Der er selvfølgelig et spirituelt aspekt, men det historieske er meget tro og ligger sig op af den rigtige historie for det skoske højland tilbage i 1740'erne. Hvilket jeg personligt er fan af.
Den har både krig og kærlighed, krydret med det ukulte.

Den kan bl.a. ses på Cmore, Netflix, HBO

The Handmaid's Tale

Følger i med i serien "The Handmaid's Tale" på HBO? Jeg gør, når der er tid vel at mærke, og den er virklig god. Tankevækkende egentlig! For kunne det foregå i virkeligheden? Foregår det i princippet i virkeligheden? Flygter masser af amerikanere ikke allerede til den canadiske grænse?Jeg synes ofte der i vores samfund bliver trukket masser af regler ned over os, og som vi bare følger med på, fordi det gør man. Det er de få, som stopper op og mærker efter, eller tør at skille sig ud fra mængden og råbe op!
Men det gør hovedpersonen June. Man følger hendes færd gennem udholdelse, overlevelse, vilje og kærlighed til sin familie. Der er stærkt optrukende kønsroller, sexsisme og undertrykkelse af kvinder. Og af mænd med lavere status eller anden holdninger end de magthavende. Alle holdes mere eller mindre som gisler, i et sammenstyrtet samfund hvor kvinden ingen rettigheder har.
Slipper June nogensinde ud af samfundet Gilead? Sæson 2 er netop afslutet og jeg venter spændt på sæson 3.

Da Wille kom til verden

En meget meget kold dag i januar 2016 køre Jon og jeg på Horsens Sygehus til en planlagt igangsættelse af fødslen af vores kommende søn. Jeg er i uge 38+1 og det er dagen efter Vitus' 6 års fødselsdag. Husker ikke meget fra hans fødselsdag. Jeg prøvede at hanke op i mig selv og være tilstede. Men det var svært. Angsten for at jeg igen skulle fortæller ham og Silas, at endnu en lillebror var død, var ikke til at bærer. Denne graviditet var den længte og håtdste psykisk og fysisk! Jeg kunne ikke tror på at han havde det godt inde i maven. At jeg ville få en levede baby i armene. Jeg fortalte Silas og Vitus, flere gange om dagen, at han havde det godt, og at han nok skulle komme med hjem. Men jeg troede ikke selv på det!
Ikke før I det sekund at jeg hørte hans skrig, og vores søde jordemoder Karina, lagde ham i mine arme og han kiggede op på mig med de smukkeste øjne! Jeg hylede! Jon hylede! Karina hylede! Og vi holdte alle om hinanden og lykken var gjort! Wilas Elgo Holm var kommet til verden. Den 21.01.16 kl.01.55. Med en kampvægt på 3856g og 52cm. Ikke den største af vores drenge, men bestemt den yngste og helt perfekte lillebror til vores familie.
Jeg havde en lillebror med hjem til mine store drenge! Vi gjorde det sgu Wille! Angus, din storebror som er en stjerne på himlen, ham skal du høre om! Han er nemlig en del af vores familie! Han er din storebror og de stores lillebror!

DU ER SØD, DU ER BLØD, DU ER FIN, DU ER MIN!

Angus

Angus Elgo Holm! Vores øjesten, vores lille skat, vores lillebror, vores stjerne på himlen, vores englebarn!
Vi elsker dig, vi savner dig og ville ikke være dig foruden!!

Termin var fredag den 20. marts 2015, lillebror sparker rundt, og ingen tegn på at fødslen går i gang.

Mandag den 23. marts 2015 kontakter jeg jordemoderen, da jeg ikke synes lillebror er særlig aktiv. Jordemoder og læge konstatere, at der desværre ikke længere er hjertelyd. Lægen råder os til at tage hjem til vores drenge (4 år og 5 år på det tidspunkt) og komme igen dagen efter, hvor fødslen skal sættes igang. Det pointeres at en naturlig fødsel er bedst. Vi græder i et væk, sammen med drengene og mormor og morfar, og prøver at forstå situation. Forstå hvad det er, der sker. Forstå at vi nu har mistet vores søn!

Tirsdag sættes fødslen igang med piller. Det værende 4 piller hver 4. time med start kl.10.30 og så bare vent på at fødslen går i gang. Det ender med 16 piller og til sidst 1 sovepille, så jeg kan få lidt søvn, da jeg ikke har sovet siden natten til mandag.

Onsdag morgen, den 25. marts 2015 kl.04, begynder veerene endeligt. Der lægges omkring kl.08 en epidural blokade, således at de eneste smerter jeg skal koncentere mig om, er den store isende smerte i mit hjerte! Klokken 10.02 kommer den skønneste store dreng til verden. 4696g og 56cm er hvad vores lillebror Angus måler. Og han er helt perfekt. Han ligner de andre, bort set fra, at han ikke åbner øjene og ikke skriger! Klokken 13.00 kommer mine forældre med vores store drenge og min søster. De tager det hele i stiv arm. De nusser ham, og er stolte sotrebrødre. De giver ham hver en fin lille buket blomster. Mormor og morfar har et fint tæppe og lille bamse med til ham.

Vi ville være sikre på at drengene så deres bror. Når man i den alder høre om døden, kan man nemt forstille sig skelletter og den slags. Og vi ville være sikre på at de forbandt deres bror med en rigtig fin bror!

Senere kom præsten forbi. Efter længere snakke med os, velsignede og navngav hun vores lille guldklup.

Angus Elgo Holm, vores øjesten, vores lille skat, vores lillebror, vores stjerne på himlen, vores englebarn! Vi elsker dig, vi savner dig og ville ikke være dig foruden!!

DU ER SØD, DU ER BLØD, DU ER FIN, DU ER MIN! 

Meget er sket

Det er længe siden. Fire år cirka. Men jeg er her. Ved ikke om jeg har nogle følgere mere, men dem, som kender mig fra Instagram ved jeg er super aktiv der.
Jeg har bare ikke rigtig kunnet finde ro til de længere og større indlæg. Har nydt at det går nemt og hurtigt med instagram. Samtidig går jeg pudsler lidt med, om jeg skal beholde bloggen, eller helt nedlægge den. Der er nogle layoutmæssige udfordringer, jeg ikke helt har styr på endnu.
En meget kort opdate lyder: Vi har fået to drenge siden sidst. Angus og Wilas. Angus mistede vi og han bor nu i vores hjerter. Han fortjener sit eget indlæg med en ordtlig tekst, som kommer senere. Wilas er nu den yngste i flokken og han lever i vildeste og bedste velgående. Han fortjener også sit eget indlæg og det skal nok komme. Og så er Jon og jeg blevet gift. (endelig) Silas og Vitus er begge startet i skole, og Wilas er startet i vuggestue.
Men tilbage det er jeg, i hvert fald for nu. Så må vi se hvad det bringer.
De to første billeder er af Wilas. Det sidste er af Angus.

Sommeren er her

Elsker simpelthen vores dejlige Danmark. Her er vi så heldige at kunne nyde både sol og sommer, samt vinter og kulde. På den måde når man (næsten) aldrig at blive træt af det ene, før det andet er over os. Og nu er sommeren bestemt over os. Og vi nyder det.

Denne weekend har stået på hygge, strandtur, skoldkopper og leg.

Mine elsklinge

Jeg ELSKER min familie. Jeg elsker min skønne mand, som egentlig ikke er min mand på papiret, da vi ikke er gift. Men vi har kendt hinanden siden vi var små. Været kærester i teenageårene. Og fundet sammen igen som voksne. Vi har boet sammen i ni år, så jeg kalder ham altså for min mand. (Måske bliver vi gift en dag)
Jeg elsker vores skønne vilde sønner. De er så ens, og samtidig så forskellige. De er så tæt på hinanden, og samtidig så langt fra hinanden.
Jeg ELSKER alle mine tre mænd.
Måske man skulle følge moden, og få dem foreviget med en tattoo? Er lidt pivet på det område, så må vente lidt. Skal lige overvinde skrækken.

Påsken 2014

Ah påsken! Den kommer perfekt hvert år. Men når lige at tænke på, om det ikke er ved at være på tide med nogle fridage, og bum så kommer påsken. Og igen i år var vi så heldige at blive inviteret med i sommerhus i Jegum Ferieland ved Blaavand og Henne strand.  Mine forældre har de sidste  fem år inviteret min søster og hendes familie, og jeg og min familie. Alt i alt en god håndfuld. Det er så skønt, og nu hvor drengene er blevet større kan de også huske det, og de yder det mindst ligeså meget som os andre. 

I år var vi i et lækkert badeland ved Hvidbjerg Strand Camping, se evt mere her. Vi var på ture til Blaavand, Oksbøl og Henne Strand. Vi klappede geder og så små gedekid. Vi spillede spil, cyklede lavede bål og spiste is. Og påskelørdag kom påskeharen forbi med masser af små æg, den havde spredt rundt i haven. 

Tak for nogle skønne dage, vi glæder os allerede til næste år.

Livet er skrøbeligt

Vi har, på hårdeste vis, oplevet hvor skrøbeligt livet kan være. Min far, drengenes morfar, blev lidt dårlig i tirsdags. Han blev utilpas og følte det som havde han vand i hovedet. Før vi ved af det kaster han op og er så svimmel at han ikke kan stå eller gå selv. Det skal siges, han er kun 53 år, meget aktiv og vild med at cykle. Han har flere lækre cykler, og deltager i flere forskellige løb.

Han bliver hurtigt kørt på Aarhus universitets hospital. Han har haft en blodprop i hjernen. Han ser dobbelt, er svimmel, munden hænger lidt og højre side af kroppen gør ikke helt som han beder den om. Han bliver MR-scannet flere gange, og for fortaget masser af forskellige undersøgelser. 

Der hele er meget uvirkeligt. Min mor, min lillesøster og jeg er ved ham hele tiden. Han ligger stadig på sygehuset. Han er ved sin fulde fem og taler som han plejer. Men han har klap for øjet, bruger rolator når han går og er meget træt hele tiden. 

Jeg priser mig lykkelig at han og vi, slap så "billigt" i forhold til situationen. Men hvor er det hårdt. Min far. Den stærke mænd. Min støtte. Min helt. Min klippesten. Han var jo udødelig. 

Tingene er sat noget i perspektiv. Jeg skal miste ham, og min mor, én dag. Det er jeg langt fra parat til, og kan slet ikke forestille mig vores liv uden dem!  Hvis jeg kunne bestemme, boede vi alle i et stort fælles hus for altid! 

Vi er en meget tæt knyttet familie, der står sammen i enhver situation. Vi ses flere gange om ugen, taler i telefon endnu flere gange om ugen, og jeg elsker det! Elsker dem og vores måder at være en familie på.

Friske blomster

Dejlige friske roser, levende lys, en skøn krukke fra Kähler, en herlig kobberskål fra Søstrene Grene og en skøn illustration af Sofie Børsting. Friske frugter, smoothie, chokoladekage i selskab med Royal Copenhagen.

Alene tid med ældste sønnen

I går havde jeg en fridag sammen med ældste sønnen Silas. Vi sov længe (7.00) hyggede om morgenmaden og talte om livet i børnehaven. Efter morgenmaden pakkede vi vores tasker, med håndklæder og badetøj. Satte os i bilen, skruede højt op for radioen og kørte mod Aqua Forum Horsens. Her nød vi masser af leg og bobler i de store bassiner. 

Bagefter kørte vi på baby-visit, og bød granfætteren velkommen i familien. Herefter stod den på let frokost på lille café. Med mætte maver, kørte vi mod byen Hovedgaard. Her besøgte vi Oldemor.

Alt i alt en skønne skønne dag.

Yngstesønnen

Forleden var Vitus rigtig skidt. Han var derfor hjemme i tre dage for at komme ovenpå. Selvom han er noget mat i ansigtet, synes jeg disse billeder blev rigtig gode af ham.

Han er så tænksom og ivrig efter at lære. Nogle gange køre det alt for hurtigt, på øverste etage.

Drengenes outfits

Vitus i bukser fra Name It / bluse fra Hjorth Cph / t-shirt og skjorte fra H&M 

Silas i bukser, t-shirt, skjorte og jakke fra H&M / sko fra ByKier

Silas i bukser fra Name It / bluse fra Danefæ / vest fra PompdeLux / hue fra Tiger / sko fra ByKier

En Hama dag

Vi ELSKER perler. Har lavet masser af forskellige ting i perler. Almindelige plader, sjove motiver, skåle, ophæng o.s.v.

Denne gang blev det også til påskeæg.